Det er jo blevet ret moderne at markedsføre sig på dyrevelfærd og bæredygtighed. Begge dele spiller en stor rolle i vore tanker, og vi vil gerne dokumentere, at det ikke kun er tomme ord for os, men at der er handling bag ordene. Begge begreber kan næsten ikke udtales uden også at nævne begreberne etik, dannelse og oplysning.

Det betyder ikke, at vi går rundt som en slags romantiske sandhedsapostler, men vi tænker at når vi har med dyr at gøre, så er det vores ansvar, at de har de bedst mulige leveforhold. Vi kommer altså heller ikke uden om at skulle tænke på hvordan vi bruger de ressourcer, kloden har til rådighed. Og jo, den enkeltes handling tæller!

Sjovt nok er mange tiltag, der har med bæredygtighed at gøre, også økonomisk fordelagtige og enormt lavpraktiske i hverdagen. Se eksempler herunder - vi opdaterer efterhånden som vi prøver os frem.

Dyrevelfærd og bæredygtighed
Først og fremmest vil vi understrege den dyrevenlige klipning af angora kaniner. Her bliver ingen dyr spændt faste eller plukkede levende! Angorakaniner er meget afslappede af natur, og de sidder så fint stille på klippebordet, når de klippes. Hos os klipper vi med saks. Når undersiden af kaninen skal klippes, lægges den på ryggen og en person støtter forpoterne, så den ikke vælter om på siden, mens den anden person har begge hænder frie til at klippe undersiden. Det tager knap ti minutter at klippe undersiden. Kaninen har altid mulighed for at vende sig om, den er ikke fikseret.
Når vi handler i supermarkedet, tager vi altid grønne rester med hjem til stor glæde for vores kaniner. I mange supermarkeder er der efterhånden indrettet særlige tønder til samme formål, fordi man har fået øjnene op for at det er en win win, at grønne rester ikke skal smides ud og gavner de små firbenede. Superfin supplering til foderplanen!
Dyrene holdes i grupper og stammer af en størrelse, der giver et nemt overblik over deres dagsform. Man ser med det samme, om en af dyrene gør noget anderledes end den plejer eller hænger med henholdsvis næb eller ører. For hønsenes vedkommende er det passende med cirka 10 dyr i en gruppe. Kaninerne går maksimal 8 dyr sammen efter fravænning, oftest 5-6 dyr.
Der skal være mulighed for hvilesteder og hviletider. Hvis vi skal larme omkring dyrene, som fx da vi brækkede det gamle forværk væk, så gør vi det i kortere intervaller og helst, når dyrene har deres naturlige aktive fase. Dyrene skal kunne trække sig tilbage og kunne opsøge forskellige hvilepladser, hvad enten der skal hviles i grupper...
... eller selv...
... eller under skrivebordet :-D
Vi laver selv hø på vores eng. Det er usprøjtet og der er ingen engbrandbæger og det er naboen, der slår og presser for os, så ingen lange transportveje her.
Flere gange om året har vi skolebørn på besøg. Vi ser det som en chance til at oplyse børnene om hvor kød og æg kommer fra og hvordan man omgås dyr. De er morgendagens konsumenter, der skal kunne træffe bevidste valg en dag.
Vi spiser efterhånden næsten kun kød fra egne haner, ænder eller kaniner. Vi ved, at dyrene er opvokset med rigtig god plads, dagslys, selskab, sundt foder, uden antibiotika eller anden medicin, og de når ikke at blive stressede på deres meget korte vej fra mark til bord.
Ved ikke at købe kød udefra udledes der heller ikke CO2 gennem transport og industri for vores skyld.
Det er faktisk ikke til at forstå, at en 2,5 kg and kan sælges for 50 kr. i Bilka, og stadig har mange led tjent penge på den: opdrætteren, foderstoffen, dyrlægen, slagteren, transportvirksomheden, supermarkedet og skattevæsenet. Kan den and have haft et godt liv?
Kaninstalden har vi optimeret med hjemmebyggede foderautomater og solide høhække. Det er bæredygtigt, fordi vi mindsker spild af foder og hø, ressourcerne rækker betydeligt længere. Det gavner også dyrevelfærdet, fordi foderet og høet holdes rene for afføring. Høhækkene holder også kaninerne beskæftigede længe. Foderautomaterne fylder vi om morgenen og igen om eftermiddagen, det giver en god foderoptagelse fordelt over dagen. På grund af faren for rotter fodrer vi ikke i de sidste par timer inden lyset slukkes om aftenen, så der ikke er noget foder tilgængeligt om natten.
Vi prøver at avle boghvede, som skal kunne erstatte soja i foderblandingerne. For det første giver det ingen mening, at soja skal fragtes rundt om den halve jord for at havne i et sønderjysk næb, for det andet har boghvede et godt proteinindhold, passer til det lokale klima, er en god forfrugt og er til stor gavn for bierne. Se dokumentation her, kilden er Wissenschaftstagung Ökologischer Landbau.

Af samme årsager vil vi prøve os frem med smalbladet lupin i 2022.
I 2019 blev fjerkræholdere ramt af de restriktioner, der fulgte i kølvandet af fugleinfluenzaen. Det betød, at mange var nødt til at stuve deres dyr sammen i stalden i rekordfart, og vi var ingen undtagelse. Men vi var også klar over, at det helt sikker kommer til at ske igen, så i løbet af 2020 har vi forberedt vores dyrehold til næste gang. Fjerkræet går nu i indhegnede sektioner udenfor, der nemt kan reduceres til de lovpligtige 40 m2...
... og på samme vis har vi udnyttet de store, gamle træer, vi har på matriklen, så er foldene overdækkede. På denne måde kan dyrene blive gående, hvor de er, og behøver ikke at blive stresset gennem flytning eller gå på kompromis med pladsen indendørs.
Hvad jeg dog ikke forstår helt er, at 5 folde à 40 m2 ved siden af hinanden er sikre mod smitte, mens en enkel fold på 200 m2 ikke er. Ved overflyvende gæs og svaner, at de ikke må skide i de mindre folde?
For at blive ved emnet, så har vi nu af princip overdækket alt vand og foder, så er der styr på den side af lovkravet. Vi er gået helt over til overdækkede foderautomater, så dyrene har altid adgang til rent foder. Her ses et bæredygtigt forsøg på at både overdække ændernes badevand og samtidigt holde det frostfrit: Der er gravet en halv meters dybde af fugtige blade fra efterårets løvfald ind under "badeANDstalten", og forrådnelsesprocessen har udviklet så meget varme, at vandet forblev frostfrit på helt naturlige ressourcer.

I øvrigt er samtlige spande, palletanke og nedløbsrør genbrug fra omegnens landbrug og virksomheder.
Samme princip er anvendt her i mindre målestok. På billedet ses prototypen under afprøvning, i den færdige version er der lagt sten i stedet for pindene og låget danner tag ved hjælp af et par tentorpæle. Der er gravet en halv meters dybde og fyldt med visne, våde blade under bildækket, og selve bildækket er også stoppet ud. Det har været nok til at holde drikkevandet frostfrit.
Indrømmet, det er snarere "personalevelfærd" end dyrevelfærd, det sparer en masse tid om morgenen, at man ikke skal fylde vand op i ti folde inden man skal på arbejde på en frostvejrsdag.
Princippet med at holde vandet frostfrit er jo ikke nyt, det er bare Hartmuts mistbænksprincip, som vi har overført til vandet. Mistbænkene gør, at vi også om vinteren eller i det mindste meget tidligt i foråret har frisk grønt i haven, som ikke skal købes hjem fra hollandske drivhuse.
Og, indrømmet, igen også personalevelfærd. En tyve liters vandspand med fire drikkeventiler sikrer rent og overdækket drikkevand, og hold da op, hvor man slipper for meget rengøring af tilsmudsede vandtårne! I baggrunden ses de overdækkede forderautomater, der er monteret udvendig på unghanernes "rækkehuse".
Bæredygtighed handler for os også om at spise årstidens grønt. Hartmut har afprøvet en del forskellige græskarsorter, som er gode til supper eller til at blive bagt med fyld. Græskar er jo nemme at lagre over længere tid.
Faktisk byder køkkenhaven en del grønt til haven også om vinteren - porrer, pastinakker, grønkål, rosenkål og kålroer. Indrømmet, børnene foretrækker pizza.
Vi har udnyttet det faktum at vi har et kæmpe staldtag og et terræn med fald ned mod haven og marken. Så nu er der i alt 6 palletanke tilsluttet til nedløbsrørene og til hinanden, så vi har kapacitet til 6.000 liter regnvand, som kan bruges til at vande køkkenhaven med. Når man i perioder må bruge overfladevand til fjerkræet, så er der drikkevand og badevand til hønsene og ænderne i haven. Tankene kunne skjules bag store grene, så de faktisk ikke er at se i haven om sommeren.